Hvad betyder det?
Fra den 1. oktober 2025 træder det nye producentansvar for emballage i kraft (jf. Emballagebekendtgørelsen, BEK nr. 323 af 20. marts 2025). Det betyder, at alle virksomheder, der markedsfører emballerede produkter i Danmark, får et økonomisk og organisatorisk ansvar for håndtering af emballageaffald.
OBS: Reglerne gælder ikke produkter, der allerede er omfattet af pantsystemet.
Hvem har ansvaret?
Når der produceres logoprodukter (fx bolcher, vingummier, drikkevarer eller andre varer med logo på emballagen), betragtes den virksomhed, hvis navn og varemærke står på emballagen, som producent – med undtagelse af mikrovirksomheder*. Producenten skal tilmelde sig DPA (Dansk Producentansvarssystem) og en kollektiv ordning samt indberette og betale gebyr for den emballage, der sættes på markedet i Danmark.
*En mikrovirksomhed er defineret som en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller balancesum på højst 2 mio. euro (ca. 15 mio. kr.).
Vores rolle
Vi hjælper gerne med at levere den nødvendige dokumentation for emballagevægte og materialer.
Derudover:
- Vi tager selv ansvar for den emballage, vi markedsfører i eget navn.
- Vi indhenter løbende data fra vores leverandører og arbejder på at udbygge og forbedre datagrundlaget – især fra udenlandske leverandører, hvor det kan være en udfordring.
- Vi stiller data til rådighed, når det efterspørges.
- Vi holder os opdateret på regler og retningslinjer, så vi kan dele generel viden med jer.
- Som medlem af VANA er vi en del af den kollektive ordning, der sikrer, at reglerne bliver administreret og håndhævet korrekt.
Gebyrer
Vi opkræver gebyr fra vores kunder fra og med 1. oktober.
Se foreløbige gebyrsatser her
Gebyret kommer til at fremgå på fakturaen i en linje for sig.
Hold jer opdateret
Vi anbefaler, at alle virksomheder sætter sig ind i producentansvaret via VANA’s FAQ eller Miljøstyrelsens materiale. På den måde er I sikre på at få de mest korrekte og opdaterede informationer. Som medlem af VANA følger vi naturligvis selv deres vejledninger og opdateringer tæt.
Spørgsmål sendes til kiva@multimarketing.dk.







