I EU har mange lande forskellige former for pantsystemer for at fremme genbrug og reducere affald. Pant er en betaling, der tilføjes prisen på visse beholdere (typisk flasker og dåser), som refunderes, når disse beholdere returneres til et godkendt indsamlingssted. Ikke alle EU-lande har et pantsystem, men flere har indført det eller planlægger at indføre det.
Landet med pant- eller depositumsystem:
- Tyskland: Et af de mest kendte og omfattende pantsystemer i EU.
- Danmark: Har haft et pantsystem i mange år, og det dækker både plastikflasker, glasflasker og dåser.
- Sverige: Har også et veletableret pantsystem, der inkluderer både flasker og dåser.
- Finland: Har et pantsystem, der dækker plastik, glas og metalbeholdere.
- Norge: Selvom Norge ikke er medlem af EU, har de et pantsystem, der er meget tæt knyttet til de øvrige nordiske lande.
- Estland: Har indført et pant- og retursystem for drikkevarebeholdere.
- Litauen: Har et velfungerende pant- og retursystem, der blev indført i 2016.
- Holland: Har et pantsystem for plastikflasker og introducerede nylig et system for små plastikflasker.
- Belgien: Indført et pant-system, men det er endnu ikke landsdækkende og varierer i regionerne.
- Kroatien: Har et pant- og retursystem for beholdere.
Flere andre EU-lande overvejer eller planlægger at indføre lignende systemer for at leve op til EU’s mål om at reducere affald og fremme genbrug.
Der er også forskelle i hvilke beholdere der omfattes, og hvor meget pant der betales, afhængigt af landet.
EU har vedtaget regler, der betyder, at alle medlemslande skal indføre et pantsystem senest i 2029. Dette er en del af EU’s bredere initiativer for at reducere plastikaffald og øge genbrugsraten. Specifikt er det en del af den reviderede affaldsdirektiv og engangsplastikdirektiv, som sætter ambitiøse mål for medlemslandene.
Målet er, at alle EU-lande skal indsamle mindst 90% af plastikflasker til genbrug inden 2029, og pantsystemer er en effektiv måde at nå dette mål på. Der er dog fleksibilitet i, hvordan hvert land kan implementere sit system, så længe målene nås. Dette betyder, at landene kan tilpasse deres systemer til nationale forhold, men de skal sikre, at de opfylder de overordnede EU-krav.